Vores behandlere

Succes inden for Functional medicine begynder med et godt team. Vi har på tværs af landegrænserne opbygget en tværfunktionel gruppe af læger, diætister, ernæringsterapeuter, sundhedscoaches, klinisk fysioterapeut – M.Sc i akupunktur, interne forskere og vores patient-supporters. Vi mener det er den bedste måde at støtte vores patienter på, på deres egen helbredsrejse.


Vores behandlere arbejder individuelt med den enkelte patient, for at give den bedste støtte i behandlingen. Derfor kan der være forskellige måder vi arbejder på i forskellige stadier af processen. Vi samarbejder med hinanden bag scenen, men også med professorer fra Karolinska Institutet, både i  Stockholm og Uppsala’s universitet. 

Vi har tæt kontakt og har mange internationale eksperter lige ved hånden og lærer hele tiden noget nyt på feltet og holder os ajour indenfor den nyeste forskning på området. De fleste af vores behandlere underviser desuden andre professionelle behandlere.

Vores behandlere følger løbende videreuddannelsesprogrammer:

  • Institute for Functional Medicine, årlige konferencer, siden 2002
  • AFMCP Institute for Functional Medicine, practitioner training courses
  • Integrative Health Symposium, New York, siden 2017
  • Good Clinical Practice, Københavns Universitet, 2015
  • A4M –anti ageing conference, siden 2015
  • Institute for Functional Medicine “Head to Toe”, 2014
  • Kings College, London – The low FODMAP diet for functional gastrointestinal disorders course, 2013
  • Kings College, London – Group work skills and the low FODMAP diet, 2013
  • Defeat Autism Now/Autism Research Institute, siden 2005
  • ”in house” træning med børnelæge/associate professor Elizabeth Mumper
  • American College for Advancement in Medicine (ACAM)
  • Mastering the Science & Skills of Bio-Detoxification
  • Nutritional Therapy in medical practice
  • International Lyme and Associated Diseases – ILADS.org, siden 2012

Functional Medicine behandlere

Anne Catherine Færgemann, klinisk diætist og M.Sc. Nutritional Medicine
Anne Catherine er uddannet klinisk diætist fra Århus Universitet 2001. Har desuden en Master i Nutritional Medicine fra Surrey University i England, 2013, med speciale i irritabel tyktarm (IBS). Hun er forfatter til bøgerne “Sund nu – afgiftning af krop og sjæl” og “Er det noget du har spist?”. Hun har arbejdet på Rigshospitalet med specialerne: anoreksi, diabetes, hjerte-karsygdomme og mave-tarm-sygdomme.

Anne Catherine har yderligere specialiseret sig i Functional Medicine med fokus på ernæring og brugen af laboratorieanalyser i forhold til fordøjelsesproblemer, fødevarereaktioner, hormonelle forstyrrelser, autisme, infektioner, træthed m.m. Hun ser ofte patienter med meget komplekse symptombilleder, på grund af hendes mangeårige erfaring.

Hun underviser behandlere i både ind- og udland, i brugen af laboratorieanalyser set ud fra et ernæringsmæssigt perspektiv. Desuden hoster hun webinarer til professionelle. Personligt brænder hun for alt der indbefatter Functional Medicine, lever selv efter principperne og er dertil en ivrig yoga-udøver, herunder uddannet som kundalini yoga- og meditationslærer.

På Nordic Clinic vil en konsultation med Anne Catherine have fokus på livsstilsændringer, især den kostmæssige del af din behandling, koblet med brugen af kosttilskud til behandling af biokemiske forstyrrelser fundet ud fra dine laboratorieanalyser.Lyt evt. til podcast med Anne Catherine hos Apple eller Spotify

 

Martin Rasmussen, fysioterapeut og Master of Science i akupunktur

Martin er uddannet fysioterapeut på CVU Øresund, Fysioterapeutuddannelsen København i 2006.

Efter projektarbejde med ’Depression og Motion’ (DEMO studiet) på Bispebjerg Hospital, rejste han til Hangzhou Kina. Her færdiggjorde han en tre-årig Masters Degree i Traditional Chinese Medicine (TCM) på Zhejiang Chinese Medical University med speciale i Akupunktur og Tuina (medicinsk massage og manuel behandling).

I 2012 færdigjorde han grundkurset i Functional Medicine; Applying Functional Medicine in Clinical Practice (AFMCP) ved The Institute For Functional Medicine.

Han har desuden taget grunduddannelsen i Zheng Gu Tui Na under Frank Butler og Tom Bisio i 2012-2013. Efter sine studier i Kina har Martin fortsat sin træning og undervisning hos Dr. Serge Augier i Paris, som han mødte i 1998. Hos Dr. Serge Augier studerer Martin kinesisk såvel som taoistisk medicin herunder akupunktur og tuina samt qigong, taoistisk meditation og stilarterne Tai Ji Quan, Xing Yi Quan og Ba Gua Zhang.

Martin har siden 2009 undervist i akupunktur for fysioterapeuter, fysioterapeut studerende, massører og andre manuelle behandlere herhjemme.

For at holde sig opdateret efteruddanner Martin sig i akupunktur, tuina samt andre TCM relaterede emner og Functional Medicine. Derudoverhar han siden 2012 undervist på kurser i Functional Medicine for fysioterapeuter, som han har udviklet i samarbejde med Oscar Umharo Cadogan.

Privat underviser han i qigong, taoistisk meditation og kinesisk kampkunst.

 

Dr Nyjon Eccles- BSC, MBBS, MRCP, ph.d.
Dr Nyjon Eccles er en af ​​de mest respekterede læger der arbejder med Functional Medicine i Storbritannien. Han har en innovativ tankegang og er derfor forløber i brugen af mere naturlige behandlinger.

Ud over at være uddannet læge, har Dr Eccles en række medicinske og akademiske kvalifikationer, herunder MBBS. Desuden er han medlem af Royal College of Physicians (MRCP) og har yderligere en ph.d. i farmakologi (London).

Gennem årene har Dr Eccles opbygget stor erfaring i at hjælpe både mænd og kvinder, der søger adgang til en bredere vifte af behandlings- og forebyggelsesmuligheder.

Dr. Eccles har specialiseret sig i behandling af brystproblematikker hos kvinder, behandling af symptomer relateret til overgangsalder, herunder brug af bioidentiske hormoner, samt “Better Aging”-programmer og naturlig hårgendannelse (efter at have udviklet en revolutionerende effektiv behandling, der er international patentanmeldt).

Dr Eccles tager konsultationer online for Nordic Clinic, via sin klinik i Harley Street, London. Dr Eccles taler kun engelsk.

Functional Medicine Sundhedscoaches

En sundhedscoach støtter vores patienter med at ændre diæt, livsstil og vaner. Der er altid et samarbejde mellem patienter og vores team, når det drejer sig om at få implementeret forskellige behandlingsplaner.

Nicole Punzi, kostvejleder, sundhedcoach, mastercoach og dnalife behandler

Nicole er specialiseret indenfor optimering af livsstil, dna-tests, sportsernæring og fødevareintolerancer. Hun arbejder til dagligt som patient-educator i samarbejde med Anne Catherine i Nordic Clinic. I hendes konsultationer vejleder inden for sund livsstil i små steps og hvordan patienter kan lære livsstilstrategier og vaner der holder. En upgrade af livsstil, hvor end du er i livet. Nicole har i mange år arbejdet med adskillige professionelle sportsudøvere og hendes behandlingstilgang tager udgangspunkt i det enkelte menneske. For at sikre sunde, vedvarende livsstilsændringer, implementerer hun løbende små ændringer, så hendes patienter kan overkomme at skulle ændre vaner og samtidig fokusere på deres liv, karriere og hverdagsopgaver. Nicole anvender også Prolon faste ved siden af  kostplaner.

Copyright © Nordic Clinic 2021