Morbus Crohn eller Crohns´ sygdom er en betændelsestilstand i tarmen. Den er oftest aktiv i den nederste del af tyndtarmen, men kan også ses aktiv i mund eller tyktarm, endda flere steder på en gang. Tarmen hæver op, bliver fortykket med kraftig rødme og med rifter og sår på indersiden. Der kan forekomme dannelse af arvæv, som kan forsnævre tarmen. Sygdommen har været i konstant stigning de sidste tredive år. Sammen med colitis ulcerosa går sygdommen under kronisk inflammatorisk tarmsygdom.
Symptomer
Sygdomsforløbet er vekslende. Der ses perioder med symptomer som blodig, slimet diarré, mavesmerter, vægttab, appetitløshed, træthed og feber. Der ses også perioder med få eller ingen symptomer.
Behandling i det offentlige sundhedssystem
Behandlingen vil oftest bestå af immundæmpende og betændelseshæmmende medicin, som især gives ved udbrud af sygdommen. Mange patienter bliver kirurgisk behandlet med fjernelse af større eller mindre dele af tarmen.
Årsag
Det er til dato ikke lykkedes at påvise en bakterie, virus eller en parasitter som årsag til Crohn’s sygdom. Også andre miljøfaktorer i vore omgivelser eller i kosten har været undersøgt, dog uden at det er lykkedes at finde nogen sammenhæng med sygdommen. Der ses visse arvelige tendenser, og man ved at rygning kan stimulere udviklingen af sygdommen. Desuden viser undersøgelser, at de hvide blodlegemer der skal uskadeliggøre uønskede bakterier, virker langsommere hos personer med Crohn´s sygdom.
Nordic Clinics behandling
Behandling hos Nordic Clinic vil indbefatte en afdækning af årsagerne samt en kostvejledning, der ikke kun fokuserer på den nuværende problemstilling, men som også vil give patienten redskaber til at styrke helbredet fremover.
At arbejde med årsager indbefatter også, at identificere de ting, som tricker eller forværrer symptomerne. I klinikken har vi gode erfaringer med at symptomkontrollere. Personer på diæt har gode resultater ved blandt andet at tilpasse indtaget af kostfibre, sunde fedtstoffer og undgå fødevarer, der skaber allergiske reaktioner. Vi har fokus på, at immunforsvaret styrkes, så risiko for udbrud minimeres. Dette gøres gennem en identificering og eliminering af mulige årsager til betændelsen, samt en ernæringsmæssig støtte til den belastede tyndtarm.
En del litteratur viser, at ubalancer i fordøjelsen kan starte eller forværre symptomer. Vi anvender en fødevareintoleranceanalyse, der nemt viser hvilke fødevarer der mistænkes at reageres på. Afføringsanalyser eller urinprøver kan identificere andre problemstillinger i fordøjelsen, f.eks. mangel på mælkesyrebakterier, fordøjelsesenzymer og mavesyre. Ligeledes kan analyserne vise, om der er overvækst af bakterier, svampe eller parasitter, som forstyrrer fordøjelsen.? Når tarmen er belastet, er det vigtigt, at der i den raske del af tarmen er optimale betingelser for næringsstofoptagelse. En urinprøve kan på baggrund af nedbrydningsprodukter i kroppens biokemiske processer oplyse, om kroppen optager nok næringsstoffer?