Irritabel tyktarm

Irritabel tyktarm er en fælles betegnelse for en række symptomer, der medfører ubehag og smerter i mave-tarm-regionen. Fælles for symptomerne er, at årsagen er ukendt og sygdomme af alvorligere karakter allerede er udelukket. Omtrent halvdelen af alle danskere vil i løbet af deres liv opleve en periode med irritabel tyktarm og ti procent af alle henvendelser hos lægen skyldes irritabel tyktarm. Dog er der langt flere med lignende symptomer som vælger ikke at gå til lægen med deres tilstand. Hermed er denne tilstand den mest almindelige mave-tarm-lidelse.


Symptomer

Der ses flere symptomer, som kan variere fra diarré til forstoppelse. Ofte vil tarmen ikke tømmes optimalt ved et toiletbesøg, og mange oplever at skulle rende på toilettet ad flere omgange. Desuden optræder oppustethed, mavesmerter, kvalme, manglende appetit, hovedpine og træthed også i symptombilledet. Der kan også opleves smerter andre steder i kroppen som f.eks. ledsmerter. Mange lever med træthed og nedsat livskvalitet.

 

Behandling i det offentlige sundhedssystem

Der er ingen specifik behandling af tilstanden. Patienten opfordres til at overveje, om der er ting i kosten, som udløser generne (gluten, laktose, FODMAPs og andet). Der findes et bredt udvalg af medikamenter til at afhjælpe de forskellige symptomer på irritabel tyktarm, med disse ordineres sjældent, da de har begrænset effekt.

 

Årsag

Der er lavet mange undersøgelser for at afdække årsagerne til irritabel tyktarm. Fødevareintolerance, arvelighed, stress, infektioner og mave-tarm-problemer som barn synes at spille en rolle. Tilstanden kan muligvis fremprovokeres af bakteriel infektion, madforgiftning eller brug af antibiotika.

 

Nordic Clinics behandling

Det er anerkendt, at kosten kan have en betydning i udviklingen af irritabel tyktarm såvel som behandlingen af den. Behandling hos Nordic Clinic vil afdække mulige årsager samt give en kostvejledning, der ikke kun fokuserer på den nuværende problemstilling, men som også vil give redskaber til at styrke helbredet.

Der kan anvendes en fødevareintoleranceanalyse, der viser hvilke fødevarer der reageres på. Vi anvender også afføringsanalyser for at identificere ubalancer i fordøjelsen. Ubalancerne kan for eksempel være mangel på mælkesyrebakterier, fordøjelsesenzymer og mavesyre. Ligeledes kan laboratorieanalyser vise, om der er øget tarmpermeabilitet, inflammation, laktoseintolerans, sukroseintolerans og øget permeabilitet i mavesækkens slimhinde. Dertil vurderes bakteriel overvækst (dysbiose/SIBO) og reaktioner mod gluten, som kan være med til at forstyrre fordøjelsen.

Nordic Clinic tilbyder også vejledning i lav FODMAP diæt. Lav FODMAP diæt betyder, at der udelukkes bestemte kulhydrattyper fra kosten, også kaldet FODMAPs. Normalt fordøjes og absorberes alle kulhydrater ikke fuldstændigt i tarmen. Især FODMAP kulhydraterne kan være symptomgivende eller forværrende i forhold til irritabel tyktarm. En lav FODMAP diæt er derfor egnet til personer med irritabel tyktarm og lignende symptomer.

Copyright © Nordic Clinic 2022