Høfeber er en sæsonbetinget lidelse, som opstår ved en overfølsomheds-reaktion på stoffer i luften eksempelvis græs, birk og pollen.
Symptomer
Ved høfeber kommer symptomerne fra slimhinderne i de øvre luftveje og viser sig oftest som røde øjne der løber i vand, tilstoppet næse, nyseanfald og vandig løbenæse. Dertil tør hals med ru hoste og evt. astmaanfald. Nogle oplever desuden hovedpine på grund af de hævede slimhinder.
Behandling i det offentlige sundhedssystem
En priktest eller RAST undersøgelse kan oftest bestemme, hvad der fremprovokerer høfeber. Der kan benyttes adskillige præparater til at mildne symptomerne med, hvoraf de fleste indeholder antihistaminer. Det er også muligt at indgå i et forløb med allergivaccinationer. Forløbet tager op til 5 år.
Årsager
Ved høfeber sker der en allergisk reaktion overfor ting i luften, som medfører histaminudskillelse, hvorpå slimhinderne hæver og medfører symptomer. Personer der lider af høfeber kan også reagere på madvarer, da der sker en krydsreaktion. Hvis der reageres på pollen, kan fødevarer som f.eks. tomat og æble i nogle tilfælde udløse symptomer.
Tilbøjeligheden til at udvikle overfølsomhed er arvelig. Flere gener spiller en rolle, men man kender langtfra dem alle eller deres indbyrdes samspil.
Nordic Clinics behandling
Undersøgelser viser, at personer der som barn led af eksem på grund af fødevarereaktioner, og som stadig indtager fødevarerne, har tendens til at udvikle høfeber. Det kan derfor være hensigtsmæssigt, at identificere de fødevarer der reageres på, samt udelukke disse fødevarer. Nordic Clinic benytter en fødevareintoleranceanalyse, der nemt og hurtigt oplyser, hvilke fødevarer der reageres imod. Vi anvender også en afføringsanalyse for at identificere ubalancer i fordøjelsen. Ubalancerne kan for eksempel være mangel på mælkesyrebakterier, fordøjelsesenzymer og mavesyre. Ligeledes kan testen vise, om der er overvækst af bakterier, svampe eller parasitter, som forstyrrer fordøjelsen.
Der vejledes naturligvis også i individuel kost, som styrker dit immunforsvar, så fremtidige symptomer kan afhjælpes.