Fødevare allergi

Fødevareallergi er en reaktion overfor bestemte fødevarer. Reaktionen indtræder oftest i løbet af to timer efter indtagelse.


Symptomer

Symptomerne kan være mange, men hududslet, kløe, astma og hoste er de mest typiske. En anden reaktion på fødevareallergi er anafylaktisk chok, hvor histaminfrigørelsen er så voldsom, at tilstanden kan være livstruende.

 

Behandling hos det offentlige sundhedssystem
Diagnosen stilles ved brug af en priktest eller en blodprøve for at få afklaret, om der reageres på de typisk problematiske fødevarer som bl.a. mælk, nødder, æg, fisk og skaldyr. Der findes ingen medicin, der kan fjerne en fødevareallergi, men der findes medicin til at dæmpe symptomerne med.

 

Årsager

Årsagen til den hurtige reaktion er, at kroppens immunforsvar genkender fødevaren og allerede tidligere har dannet antistoffer (IgE). Efterfølgende starter en reaktion med histaminfrigivelse og inflammation i kroppen, som vil give symptomer. Årsagen til udvikling af fødevareallergi er ukendt, men arvelighed synes at have en betydning. Andre faktorer som dårlig fordøjelse, et belastet immunforsvar samt mængden og hyppigheden af indtagelsen af belastende fødevarer spiller muligvis også en rolle.


Nordic Clinics behandling

Antallet af personer med allergi er steget voldsomt de seneste årtier. Det kan eventuelt skyldes kosten, som er blevet fattigere på næringsstoffer. Dertil er indtaget af bearbejdede og raffinerede fødevarer blevet større. Der kan for eksempel nævnes hvidt brød, sodavand og slik. Disse fødevarer har stor betydning for kroppens forringede ernæringstilstand, da de bidrager med færre næringsstoffer end organismen forbruger til omsætning. Det skaber et underskud af bl.a. vitaminer og mineraler i kroppen, som medfører en mangeltilstand, hvorfor immunforsvaret ikke kan yde optimal beskyttelse.

Behandling hos Nordic Clinic vil afdække årsagerne samt give råd og kostvejledning, der ikke kun fokuserer på den nuværende problemstilling, men som også vil give patienten redskaber til at styrke helbredet fremover.

En sund fordøjelse er et af de vigtigste aspekter i at styrke immunforsvaret. Det er vigtigt, at tarmslimhinden ikke er “utæt”, hvilket ses ved massiv belastning af fødevarer, der ikke tåles. Derved kan den ikke holde uønskede komponenter ude fra blodbanen og symptomer kan forekomme. En afføringsanalyse kan anvendes til at identificere ubalancer i tarmfloraen. Ubalancerne kan for eksempel være mangel på mælkesyrebakterier, specifikke vitaminer, mineraler, fordøjelsesenzymer og mavesyre. Ligeledes kan testen vise, om der er overvækst af bakterier, svampe eller parasitter, som forstyrrer fordøjelsen?

Copyright © Nordic Clinic 2022