Barnløshed er en tilstand, hvor kvinden enten ikke kan blive gravid, eller ikke kan forblive gravid.
Behandling i det offentlige sundhedssystem
Sundhedsvæsenet kan tilbyde forskellige undersøgelser, så årsagen til barnløshed kan afdækkes. Dog kan man i ca. 10 procent af tilfældene af de ufrivilligt barnløse par ikke finde noget unormalt hverken hos kvinden eller manden. Behandlingen er ofte en kombination af medicinsk behandling, eksempelvis hormonbehandling, samt kunstig befrugtning og reagensglasbefrugtning.
Årsager
Flere undersøgelser viser klare årsager, der enten er medvirkende eller direkte årsag til barnløshed. Eksempler kan være cyster på æggestokkene (PCOS), kønssygdomme, vægtproblemer, højt blodsukker, insulinresistens, stress, samt overvækst af svamp og bakterier i tarmsystemet, fødevareintolerance og næringsstofmangler. Især gælder det for kvinden, at der er forstyrrelser i hormonbalancen, som kan vise sig ved uregelmæssig menstruation og manglende ægløsning. Hos manden vil der fokuseres på en forringet sædkvalitet. Vi lægger lige meget vægt på begge parters udfordringer.
Nordic Clinics behandling
Vi tilrettelægger behandlingsstrategier af både mænd og kvinder for barnløshed. Hvad angår den mandlige part, vil der typisk være et øget fokus på kvaliteten af sædcellerne, som påvirkes af mange forskellige faktorer. En hormonprofil vil bl.a. oplyse niveauerne af de kvindelige kønshormoner og kan fortælle, hvorvidt der er afvigelser, som har betydning for graviditet. Analysen er en meget specifikt redskab, som tilmed vil afdække hvordan hormonerne bliver omsat i kroppen. Analysen er et glimrende redskab, som sammen med vejledningen vil medvirke til en effektiv og målrettet behandling.
Med dette som baggrund, er det således muligt selv at gøre en indsats bl.a. ved hjælp af den rette ernæring, kosttilskud og urter. Der vil fokuseres på kroppens ubalancer med henblik på større velvære, øget overskud samt en styrkelse af helbredet fremover. Derfor vil andre analysetests som f.eks. kan afdække fødevareintolerance også muligvis inddrages.