Colitis Ulcerosa

Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom i tyk- og endetarmen. Sygdommen kommer til udtryk som en overfladisk betændelsestilstand i tarmen, der medfører sårdannelse og blødninger.


 

Symptomer

Det første tegn på sygdommen er blodig afføring. Sygdomsforløbet er vekslende. Der kan være perioder med symptomer som blodigt, slimet diarré, feber, vægttab og perioder med kun få eller ingen symptomer. Selve afføringen kan være af normal konsistens, hvis betændelsen alene sidder i endetarmen. Hvis større dele af tyktarmen er angrebet, kan der opleves diarré. Der er sædvanligvis ikke smerter i maven ved colitis ulcerosa.

 

Behandling i det offentlige sundhedssystem

Behandlingen vil oftest bestå af en medicinsk behandling. Hvis ikke det er muligt at holde sygdommen nede med medicin, vil en kirurgisk fjernelse af de angrebne områder være nødvendig.

 

Årsag

Årsagen er ukendt, men genetiske, psykologiske og miljømæssige faktorer synes at have en betydning. Det er mest sandsynligt, at sygdommen hører til de såkaldt autoimmune sygdomme, hvor kroppen, uvist af hvilken grund, reagerer fjendtligt mod sit eget væv. I dette tilfælde reagerer kroppen imod tyktarmens slimhinde, så der opstår betændelse.

 

Nordic Clinics behandling

Nordic Clinics behandlere anbefaler relevante analyser, så en målrettet behandling kan startes op, med det formål at reducere risiko for udbrud. Dertil understøttes den belastede tyktarm ernæringsmæssigt, så tarmen kan heles og en sund tarmflora kan genskabes.

Vores erfaring viser, at symptomerne hos nogle kan mindskes ved udelukkelse af forskellige fødevarer. Hos Nordic Clinic kan en fødevareintoleranceanalyse oplyse, om kroppen reagerer på specifikke fødevarer og om en diæt kan igangsættes. Det er kendt, at tarmfloraen spiller en rolle i forhold til de inflammatoriske tarmsygdomme. Derfor anvender vi også afføringsanalyser for at identificere ubalancer i fordøjelsen. Ligeledes kan analyserne vise om der er overvækst af bakterier, svampe eller parasitter, som forstyrrer fordøjelsen. Det er vigtigt, at den raske del af tarmen har optimale betingelser for næringsstofoptagelse. En urinprøve kan på baggrund af nedbrydningsprodukter i kroppens biokemiske processer oplyse, om kroppen optager nok næringsstoffer. Dette er vigtig information, i forhold til opbygningen af et velfungerende immunforsvar.

Copyright © Nordic Clinic 2022