Hos patienter der lider af autoimmune sygdomme, forveksles deres immunforsvars normale proteiner for angribere og går efter dem og ødelægger væv og organfunktioner. Grundene til dette sker, er blevet afsløret af forskere til en vis dybde – men indsigten afslører kompleksiteten bag autoimmune sygdomme, og mange genetiske og miljømessige faktorer er blevet identificeres som medvirkende årsager.
Autoimmune sygdomme udgør en rigtig stor sygdomskategori hvori mange almindelige tilstande hører til, så som leddegigt (reumatoid artritis), lupus, Crohns sygdom, colitis ulcerosa, multipel sclerose, type 1 diabetes, psoriasis, stofskiftesygdomme og mange andre. Ved autoimmune sygdomme syntetiserer immuncellerne såkaldte autoantistoffer mod kroppens eget væv. Antistofferne signalerer til andre immunceller at ødelægge proteiner og fedtsyrer i vævet, som kroppen fejlagtigt ser som angribere. Hvilket væv som er påvirket determinere hvilken sygdom du bliver diagnoseret med.
Mange faktorer har vist sig at forårsage eller øge risikoen for autoimmune sygdomme. Risikoen for at udvikle autoimmunitet er især høj, når du har følgende 3 risikofaktorer.
1. Genetisk følsomhed
2. forhøjet tarmpermaebilitet
3. en ekstern udløser dvs. en miljømæssig faktor.
Disse faktorer – eller en af dem isoleret – forårsager de fleste autoimmune sygdomme. Hvis du lider af en autoimmun sygdom, er du i høj risiko for at udvikle en anden eller tredje sygdom osv. Individuelle genetiske variationer kan øge sårbarhed over for visse sygdomme. Dog, er diæt, livsstil og andre miljømæssige faktorer med til at determinere hvordan generne udtrykker sig dvs. om de tændes eller slukkes. Nogle gange er det en genetisk variant, der forårsager en forringelse af en eller andre biologiske funktioner, kun et problem i nærvær af en bestemt slags byrde. Betydningen af vores gener er blevet nedtonet til fordel for tarmsundheden og en udløsende faktor, når det kommer til udvikling af autoimmune sygdomme.
Utæt tarm
Tarm permeabilitet eller ”utæt tarm” er et fænomen der har vist sig at være til stede i alle autoimmune tilstande, hvor det er blevet videnskabeligt undersøgt. ”Utæt tarm” betyder at tarmslimhinden er blevet skrøbelig og permeabel. Konsekvenserne er talrige. Toksiner fra tarmens bakterier og større partikler fra diæten har fået lov til at passere gennem barieren, en barriere der normalt kun skal lade fuldt fordøjet næringsstoffer gennem. Dette fører til aktivering af immunsystemet lokaliseret indeni tarmvæggen. Immunceller starter med at kommunikere for at aktiverer hinanden og begynder at udløse store mængder af proinflammatoriske molekyler. Hele mikroorganismer kan også passere barrieren, som er blevet observeret under tilstande som lupus, type 1 diabetes og myalgisk encefalomyelitis (undertiden kaldet kronisk træthedssyndrom eller kort sagt ME/CFS). Fænomenet kaldes mikrobiel translokation og kan forårsage betændelse og autoimmunitet i væv placeret langt fra tarmen. I mikrobiel translokation reagerer kroppens immunsystem på samme måde som en infektion. En beskadiget tarmslimhinde er også mindre i stand til at absorbere næringsstoffer, hvilket i sig selv kan reducere kroppens evne til at helbrede samt forringe immunsystemets evne til at fungere optimalt.
Der er mange potentielle årsager til utæt tarm, såsom tarmfloraens sammensætning, tilstedeværelse af SIBO, ernæringsmæssige mangler og diætkomponenter såsom gluten, kasein (mælkeprotein) og andre peptider (små proteiner), der kan være vanskelige at nedbryde. Livsstilsfaktorer såsom stress, søvnmangel, visse farmaceutiske lægemidler og en stillesiddende livsstil kan også bidrage til utæt tarm.
Eksterne udløsere
Ofte er der flere triggere, der sammen med utæt tarm øger risikoen for autoimmunitet. Et eksempel kunne være infektioner. Epstein-Barr er en virus, der især er forbundet med autoimmunitet. Imidlertid har mange andre infektioner – både virale og bakterielle – vist sig at forårsage en autoimmun reaktion. Faktisk kan infektioner være den mest kendte udløser for autoimmunne sygdomme på tværs af medicinske og videnskabelige tilstande. Giftige metaller som kviksølv, cadmium og aluminium udgør en anden kategori, der kan spille en rolle i autoimmunitet, især når det kommer til neurologiske sygdomme.
Dannelse af autoantistoffer kan undertiden være sekundær i forhold til en vævs- eller celleskade forårsaget af f.eks. Kirurgi. Proteiner fra det indre miljø i et væv eller en celle udsættes, hvorefter immunsystemet danner autoantistoffer mod disse proteiner, som normalt ikke skal cirkulere frit.
Medicinsk forskning har afsløret, at D-vitaminmangel er en meget vigtig faktor i udviklingen af alle typer livsstilssygdomme, herunder autoimmune sygdomme.
Hver patient med en autoimmun sygdom har en unik kombination af underliggende faktorer, der udløste deres tilstand. På Nordic Clinic gennemgår vi omhyggeligt hver patients historie og anbefaler test og interventioner baseret på deres unikke symptombillede, livsstil og medvirkende miljøfaktorer.
